Arctic Team Challenge 2006

ATC 2006 – Tasiilaq Østgrønland

 

Løberne ankom 20. juli til Kulusuk

Lørdag 22.

ATC løbet startede kl. 10 med kanon efter at holdene havde pumpet deres kanoer op.

Først sejlede de over til stranden ”under” Polhelms fjeld.  Derefter løb holdene over til Polhelms fjeld hvor der på et checkpoint i 700 m højde blev taget tid, derfra og op til toppen drejede sig kun om at komme sikkert op og ned igen. I 700 m højde blev tiden startet igen og holdene løb ned og sejlede hjem igen .

Der var en stige på der stejleste sted

Det hurtigste hold Eastgrenland.com – sidste års vinderhold – brugte 2 timer til toppen og var i mål efter  4:20 Timer, herfra skal trækkes den tid som blev benyttet over 700 m højde.

Langsomste hold brugte næsten 10 timer.

Søndag 23.

2. løbsdag kl 8.30 kørte jeg  med Bent Richardt op til sø 168, han passer en bil for noget familie, som er på ferie. Derefter gik vi op til et pas imellem 2 gletschere (6,5 km vest for T i Tasiilaq) en stigning på 400 m. Her var checkpoint B4. Løberne  kommer fra Pyramiden (en top ved sø 3 på Ymer fjelds ryg). Løberne skulle først køre en 7,5 km rundstrækning 5gange – halvt i fjeldet og halvt på byens veje. Dernæst skulle holdet deles så at 2 pers løb på Sømandsfjeld – Pyramiden og de 2 andre løb på Præstefjeld – Pyramiden.

Over gletcher i reb.

Når de samledes skulle de gå over gletscheren til os med gletscherudstyr (reb, steigeisen, isøkse og hjelm) efter vores post skulle de løbe hjem. Som sædvanligt var der megen ventetid.

Vi var hjemme kl. 21

Mandag 24.

3. løbsdag  Sammen med Polle (teletekniker) skulle jeg være i et passet imellem sø 171 ”Den kolde Sø” og Sermilikfjorden. Vi startede kl. 7.30 og var fremme på C2 ca. 1,5 time senere. 450 m højere oppe.

Cykel-stafetløb til sø 168

Løberne skulle først køre de 7,5 km ud til sø 168 – et stafetløb med 2 halve hold, dernæst skulle de direkte ud til os. Efter vores post skulle de ned af en stejl skråning til post C3, det var løse sten og grus og Hans-Christian havde afmærket på den første del – der, hvor det var muligt at komme ned.

Da alle holdene havde været der, fulgte vi løberne og blev sammen med post C3 hentet med båd af Bent Richardt og sejlet op til udløbet fra Mittivakkat gletscheren. Der skal vi og løberne overnatte.

Basecamp Sermilik fjorden

Vi kalder det Base Camp. Polle og jeg fik tildelt et telt. Kl. halv 7 kom det første hold løbende, det sidste hold kom 6,5 time senere – Arctic ladies, et rent pigehold. I løbet af aftenen var der lækkerier på grillen, mest grønlandsk, og en islandsk sangerinde Hera sang først ude, og siden inde i spiseteltet og hun tog det med godt humør, at hun blev afbrudt hver gang der kom et hold, men som hun sagde ”Der var ingen mobiltelefoner”. Kl. 24.30 gik jeg til køjs, en halv time senere kom pigerne, men da var Hera færdig med at synge.

 

ATC Arctic Ladies
Arctic Ladies

          
 Hera på Basecamp            Hera i spiseteltet

se http://www.herasings.com

 

Tirsdag 25

4. dag kl 9 startede jeg sammen med Anders op imod post D1. Starten var flyttet til kl. 11 fordi 3. dagen havde været lang.

Kuuttuaq

Vi blev først sejlet til kysten udfor posten (Kuuttuaq) og derfra var der kun 1,5 km til posten. Det var meget vanskeligt terræn og det viste sig hurtigt at det ikke var det bedste sted, vi var blevet sat af. Da tiden begyndte at nærme sig kl. 11. sagde Anders, at han hellere måtte LØBE i forvejen, så at posten blev bemandet til tiden. Anders nåede det, men jeg brugte næsten 3 timer. Jeg kom samtidig med 2 hold og det sidste hold kom ca. 10 min efter. Derefter skulle vi ud til kysten igen, denne gang valgte Anders en meget længere, 4,5 km, men også meget lettere rute. Da vi kom til Kuuttuaq lå der 2 større både og en jolle. Den ene båd var Anders’ og de sejlede nordpå 5 km til Qingattak, som ligger ca. 3 km fra den næste post D2, Her skulle de vente på mandskabet herfra. I den anden båd skulle vi eskortere jollen til Tasiilaq, den havde en motor, som gik meget ujævnt. Det tog ca. 4 gange så lang tid som normalt og vi var endda nødt til at slæbe dem fra Sømandsfjeldets forbjerg (det tog i alt 4 timer), fordi deres motor gav op.

Vel ankommet til Hovedkvarteret (HQ) blev der arrangeret en helikoptertransport for mig og Polle til D9. Det var ikke planlagt til at være Polle, men han rykkede ud med ½ times varsel, fordi de planlagte 2 unge fyre var ikke til rådighed.

Kl. 21 fløj vi fra Heliporten sammen med 2 turister, som havde betalt for en times flyvetur, nu fik de en ekstra landing med. Vi landede lige på GPS koordinaten og stillede vores telt op på sneen lige ved

Onsdag 26

5. løbsdag Efter en god nats søvn, ringede vi hjem på satellit telefon og fik at vide at pilotens koordinater ikke var postkoordinaterne, men kun landingskoordinater, vi lå derfor ca. 200 m forkert og de første hold havde været der. Vi skyndte os at flytte og var på plads for resten af holdene. Ved 13 tiden havde det næstsidste hold været der og vi fik at vide pr  vhf radio fra D7, at det sidste hold havde lagt sig til at sove på post D7. Derfra skulle de først sejle i kano ca. 6 km og derefter 10 km igennem terrænet heraf 4 km  på gletscher. Vi lå i ca. 600 m højde. Senere da de var færdige med kano-etapen fik vi besked pr VHS-radio og ringede passagetiden ind pr satellittelefon. Holdet kom op til os kl. ca. 21 og vi havde brugt tiden til at spise varm mad og sove på skift. Da holdet var gået, ringede vi denne passage ind og kunne over radioen høre at HQ gav D10 besked. (HQ kunne ikke høre os på VHS)

En halv time senere var vi klar til afgang, vi skulle gå ned til D10 – ca. 6 km. Kl. 24.15 nåede vi kysten og en båd ventede på os. Hjemme i eget hus kl. 1.

Torsdag 27

Jeg havde om morgenen haft kontakt med Johan i Kulusuk. Han ville komme til Tasiilaq kl. 12 og medbringe den blå tønde med nødforsyninger til Peter og Martin Richard, som er på vej i kajak fra Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) til Tasiilaq. Jeg gik ned på skolen og spiste morgenmad med 3 forskellige hold, for derved at få en snak med mange forskellige.

Jeg aftalte med Pertti (Fillateliet), som er på det lokale hold, at jeg i år skulle aftegne deres ruter.

Kl 12  kom Johan med tønden. Morten Nuko kom meget belejligt forbi og tønden blev kørt hjem til ham.

Om eftermiddagen kom Pertti og vi tegnede ruten ind på autocad.    Link til Rutekort

Kl. 18 var der præmieoverrækkelse og jeg havde nået at lave kopier kortet med ruterne til udlevering. Ved afslutningen viste først Erwin en lysbilledserie med underlægningsmusik, rigtig godt. Dernæst viste Ace & Ace en film på 18 min, som de lynhurtigt havde klippet sammen af deres optagelser. De er så professionelle, at de beklager kvaliteten, når det for os andre virker perfekt.

Kl 19 var der festmiddag og jeg havde inviteret Ilka. Holdet fra Island bad os om at sidde ved deres bord, her sad også Hera. Som sædvanligt god mad fra Ronny og hans stab. Derefter taler , trommedans og koncert med Hera – Denne gang med forstærker.  Jeg synes at hun lyder bedre uden mikrofon og med akustisk guitar, som ude på Base Camp.

Fredag 28.

Til Rutekort plejer jeg at bruge ArcView, fordi dette program har en nem måde at beregne længder på. Imidlertid har jeg ikke installeret Arcview siden sidste gang min Pc var nede. Derfor prøver jeg nu at udnytte AutoCads faciliteter. Dette arbejdede jeg med det meste af fredagen, kun afbrudt af at jeg var på havnen. En lærer, som var her for 30 år siden, er her med 2 voksne sønner, den ene er kajakinstruktør. Disse 2 sønner og 2 turguider blev medlemmer af kajakklubben og lånte derefter mine 4 kajakker.

Medens jeg var dernede kom en af ”Arctic Ladies” og spurgte om det var muligt at komme ud at sejle. Jeg sagde at hvis hun kunne skaffe 2 mere, ville jeg gerne tage dem med ud om aftenen (når de andre var inde igen). I løbet af 5 min var hun tilbage og vi lavede en aftale, jeg sagde derfor til de andre, at kajakkerne ikke skulle op til mit hus efter turen.

Kl 19 – 21 var vi ude på en lille tur. Vi fandt en solid isflage og de var oppe at stå på den, det betød en del for dem og blev fotograferet. Ca. 2 km

Lørdag 29.

Kl 7.30 var jeg på skolen for at hilse på løberne, som skulle rejse og jeg fulgte dem ned til havnen, hvor der var 6 både som skulle sejle dem til Kulusuk.