KAJAKTUR 7-8 okt. 2006

Lørdag 7.

Billedserie: Torben i dønninger.

Jeg var ude at sejle med Torben, Birgit skulle holde kursus på skolen for de andre lærere.

Da jeg gik ned af skråningen ned imod kirken, så jeg at borgmesterens kutter var brandskadet, der var også megen plads på pontonbroen med de større både. Efter at vi havde brugt tid på at indstille ror pedalerne, startede vi kl. 10.30.

Torben havde glemt sin redningsvest hjemme, så han gik i land ved børnehjemmet.

Vi sejlede ud imod fyret. Der var kun lidt grødis de første par km. Derefter var der helt åbent vand efterhånden som vi kom derud blev der højere bølger dog kun dønninger og toppet sø (reflekterede dønninger). Da vi passerede imellem fyret og Monte Cristo var der meget toppet sø, men Torben udtalte at han ikke havde noget problem med det, han følte sig sikker i Prijon Yukon kajakken. Vi sejlede udefter for at gøre det lettere at sejle og sejlede ca. 100 m fra kysten hen til det sted, hvor jeg lå i lejr med Pia i begyndelsen af august (ca. 2,25 km nord vest for fyret), vi kom dertil ved lavvande men som tidligere var der helt roligt vand i kanalen. Vi spiste frokost ved lejrpladsen. På vejen hjem sejlede vi længere ude og var helt fri for den toppede sø. I havnen kl 15.45.

Kl ca 18.30 kom jeg til Torben og Birgit til middag..

Søndag 8.

Jeg sejlede med Ilka. Der var ingen is og vi sejlede til højre udenfor fjorden. Dønningerne var mindre end lørdag. Det var dog tilstrækkeligt for Ilka. Da vi efter vigen ved vandsøens udløb kom til den lille dal som ligger lige øst for Sømandsfjeld, foreslog jeg, at vi gik i land.

Landgangs stedet

Kysten er der ret stejl, men med en trappestruktur. Det er vigtigt når vi sejler heroppe, at vi også kan komme iland hvor terrænet er lidt vanskeligere. Der var en smal kløft som starter nede i vandet og går skråt op med ca. 15 grader. Jeg har landet der før. Da jeg var lå og ventede på den rigtige bølge var der en isskodse, som væltede min kajak. Jeg kom hurtigt ud af kajakken og vinkede til Ilka, at hun skulle holde sig lidt ude – fri af kysten. Jeg kom nemt i land med min kajak og da den var sikret, kunne jeg tage imod Ilkas kajak og trække den op på en hylde fri af vandet. Da det var stigende vande lagde vi kajakkerne op på en hylde ca. 4 m højere oppe. Der spiste vi frokost. Bagefter gik vi op i dalen.

Inden afgang

Da vi skulle af sted var vandet steget en lille meter og den hylde hvor Ilkas kajak var blevet landet var tør halvdelen af tiden og var under en halv meter vand ved de største dønninger. Derfor måtte Ilka sætte sig i kajakken med stævnen (og benene) stejlt opad. De største dønninger nåede næsten op til cockpitter og ved en sådan dønning skubbede jeg hende kraftigt udefter. Selv bar jeg min kajak ned på hylden, jeg holdt den fast når vandet var over hylden og smuttede ombord på et tidspunkt hvor hylden var tør. Ved den næste store bølge skubbede jeg mig ud i dønningen, da den begyndte at trække sig tilbage. Fordi jeg har en 6 mm våddragt med ærmer betyder det intet at jeg ”går i vandet”, jeg tømte støvlerne inden vi skulle gå tur, det var det hele. Når jeg sejler kajak bliver jeg ofte våd i dragten af sved alligevel.

Da vi kom hen i fjordmundingen blev bølgerne mindre (som lørdag) vi var hjemme i havnen kl. 15.30

Kajaktur i Grønland – aug 2005

Kajaktur august 2005 øst og nordpå fra Tasiilaq

 

Fredag 29.

Jeg sluttede på arbejde kl 16. det var regnvejr og storm og afgangen blev udsat til lørdag.

Lørdag 30.

Også regnvejr fra morgenstunden, det viste sig at der netop kan ligge en kajak på tværs i huset ( fra hoveddøren gennem gangen til radiatoren på den anden side af køkkenet). Derfor kunne jeg pakke kajak i tørvejr. Kl. 11 var vi samlet – Susanne, Lars og jeg og sejlede straks efter. Da vi kl 12 var nået til næsset ved den lille vig, opdagede Susanne at hun havde glemt sine gummistøvler ved kajakhuset, hun sejlede tilbage efter dem. Lars og jeg sejlede langsomt tilbage til Ittimini (festpladsen) og ventede der, kl ca 14 kunne vi sejle ud ad fjorden, der var små og store dønninger men intet problem. De store havde 75 m imellem toppene og ca 75 cm bølgehøjde. Vi passerede Hvalfangerpladsen og ved den næste pynt Tasiilaartik Kitteq slog vi lejr.

Lejrplads

Der var en stor husruin med mål der passede med beskrivelsen af Gustav Holms hus på Konebådsekspeditionen i 1884 og der var en stor varde som passede til et billede af Gustav Holm med nogle eskimoer. Lige ved varden var der 4 jernbeslag (fra et sømærke?)

 

Søndag 31.

Jeg stod op kl 7 de andre kl 8. Afgang kl 10 til øen Qittalivaajik 3 km derfra. Vi gik iland og så på nogle husruiner og en varde. Nogle i Tasiilaq har sagt at dette var Gustav Holms vinterkvarter, men målene passer ikke og varden er for lille. (senere har vi set en beskrivelse bag på 250.000 kortet hvor det tydeligt er angivet at det var pynten fra lørdag som var vinterkvarter).

Derfra sejlede vi videre for at se efter rester af sømærke på den næste pynt Nuugaartik, hvor jeg kiggede forgæves efter rester efter sømærke. Vi spiste frokost der inden vi fortsatte kl 14.

Vi krydsede Angmagsalik fjorden på 1,5 timer trods kraftig modvind på den sidste tredjedel. Vejret var i øvrigt pænt. Vi sejlede videre ind forbi gletscheren Apusiaajik og slog lejr på syd kysten af denne fjord. Susanne og Lars havde hvert sit enmandstelt et typisk kajaktelt Hilleberg Akto, det vejer 1,25 kg har 1 bue og står med 4-6 pløkke alternativt sten – Et godt fjeldtelt.

Jeg har et 3 mands telt med 2 buer på kryds, hvor man først sætter inderteltet op og derefter oversejlet, det kræver 11 pløkke og tager længere tid at sætte op og tage ned. Til gengæld har jeg god plads i det. Det var regnvejr og blev kraftig vind i løbet af natten og jeg måtte ud i løbet af natten og lægge sten på bardunerne.

Mandag 1.

vågnede kl 7 til regn og med en sovepose, som var våd ved fødderne på grund af kondens, fordi mine fødder havde trykket indertelt imod oversejl. Vi sejlede ca 24 km i skiftende gråvejr og let regn med moderat is først forbi Kulusuk, derefter imod nord indenskærs. Vi gik først iland ved en nedlagt boplads itterajik (husruiner), men der var der ingen teltpladser, længere henne af samme ø fandt vi en fin lejrplads fremme ca kl 18.30.

 

Tirsdag 2.

Susanne i tæt is

Op kl 7 afgang kl 10 vi sejlede indenskærs indtil frokost (kl ca 14) dernæst krydsede vi over åbent vand imod Erik den Rødes ø. Der var skiftevis kun lidt is og mellem is hvor man skal sno sig for at finde vej imellem flager og isbjerge. Slog lejr på en ø halvvejs Nakarpik her var der en lille sø med ferskvand med afvanding væk fra vores drikkevand, hvor vi kunne blive vasket og vaske tøj.

 

Om aftenen var vi ude at gå en længere tur og det tøj der var vasket blev næsten tørt – også min sovepose.

Onsdag 3.

Op kl 7.45 til overskyet vejr. Vi sejlede over til Erik den Rødes Ø og forsøgte at sejle imellem denne og Leifs Ø. Efter et par km med rimelig is langs kysten kom vi til en pynt hvor isen lukkede og vi var nødt til at trække kajakkerne op på en isflage, Efter nogen tid med is der bevægede sig kom vores flage ud i strømmen og vi drev tilbage imod vest samtidig med at vi kom længere op imod Leifs Ø. Da vi var ude af sundet løste isen op og vi satte kajakkerne i vandet.

Lejrplads overfor Sermiligaaq

Vi fortsatte nu op langs Leifs Ø fandt et sted at spise frokost, da solen også kom frem blev vasketøjet lagt til tørre på klipperne. Kl ca 17.30 slog vi lejr på Leifs Ø overfor Sermiligaaq.

 

 

Torsdag 4.

Op kl 7.45 kl 10 sejlede vi over til Sermiligaaq, hvor vi handlede og gik en tur i byen. Jeg fik min sovepose tørret i servicehuset imedens.

Sermiligaaq
Gletcheren Iliartalik

Efter Sermiligaaq sejlede vi kl 13.30 imod øst og sydøst i rimelig is indtil vi i Sundet Nordre Ikerasaq var nødt til at gå op på en ø, for at få overblik over hvilken vej, vi skulle passere sundet. Efter at vi havde været over nogle isflager, nåede vi den anden side og fortsatte ind til gletscheren Iliartalik, hvor vi slog lejr ved en formidabel sandstrand.

 

Fredag 5.

Næste dag sejlede vi i let is bortset fra nogle korte stykker hvor isen var så tæt at vi måtte trække kajakkerne op på isflagerne og fortsætte deroppe fra flage til flage, indtil der var tilstrækkelig åbent vand. Dejligt solskin.

Fangsthytte på Grusøen

Vi nåede til grusøen, hvor der lå en fangerhytte overfor et par flotte gletchere. Hytten var i dårlig stand uden tagpap på tag og vægge, men der lå elementer til en ny hytte. Vaskedag igen. Der var 2 elementer til tag, 2 til gulv, 4 gavlelementer og 4 facadeelementer. Desuden var der nogle stykker tømmer. Der manglede beslag, søm og sikring af den nye hytte imod at blæse væk.

 

Lørdag 6.

Storøen m 2 hytter

Vi startede fra grusøen kl 10 og fortsatte indtil kl 20,  hvor vi slog lejr på Storøen. Undervejs havde vi både let is, is som man skulle snirkle sig igennem og tæt is og hvor vi måtte op på flagerne. Vi spiste frokost på Depotøen – 34 km i dag. De andre dage havde vi sejlet ca 20 km.

Søndag 7.

Vi vågnede sent på grund af at aftenens program var blevet skubbet. Vi sejlede kl 11.30. Det havde regnet og blæst om natten og jeg havde været ude kl 5.30 og lægge større sten på vindsidens barduner. Det var tørvejr da vi startede og vi kunne uden problemer sejle langs kysten, længere ude var der tæt is. Vi var inde på en boplads hvor der var en del ruiner og mange teltringe. Det viste at stedet havde været beboet med både tørvehuse og telte. I dag er der en gammel hytte i brugelig stand og en ”ny” hytte af den type som vi så elementer til på Grusø. Vi sejlede ud til det yderste næs på Eskimoø, hvor vi gik i land for at se på issituationen. Da der var tæt is over Kangertigtivatsiaq (fjorden) blev vi enige om at vende om, vi var også ved at nå halv tid og skulle regne med modgang på turen tilbage. Da vi nu var iland spiste vi frokost, inden vi forsøgte at sejle imellem Eskimoø og Storeø – uden held. Derfor sejlede vi tilbage i landvandet der var nu mindre vand langs kysten vi måtte hugge is, skubbe skodser og vi måtte flere gange op over isen. Vi sejlede tilbage til hytterne. Susanne og jeg sov i den gamle hytte, der var mindre affald udenfor døren og selve hytten var også renere. De englændere, som har doneret Kajakklubbens kajakker, var heroppe sidste år og har skrevet på væggen både her og på Grusø. Lars foretrækker at sove i sit telt, han er længe oppe og er vågen flere gange om natten. Så var der mere plads til Susanne og jeg. Badesø med ferskvand.

Legepladsen på Storeø

Om aftenen var vi ude at gå en tur og fandt et anlæg hvor håndstore sten var lagt an som huse og stier 40 m langt og det bar præg af at have været brugt for nyligt (10-20 år). Da vi kom hjem talte Susanne med en på plejehjemmet, som fortalte at bopladsen på Storeø havde haft mange fastboende børn og at der kom mange familier om sommeren. Anlægget havde været deres legeplads, hvor de havde haft hver deres hus – der var også ”gravplads”.

Mandag 8.

Morten spejder efter sejlmulighed.

Vi startede kl 10. Efter at have fyldt vores vanddunke lidt henne ad kysten sejlede vi først ca 6 km i spredt is. Bagefter fandt vi lidt vand langs kysten, men hver gang der var et næs måtte vi op over flagerne denne gang ret ofte og vi sejlede-trak 13 km på 11 timer. Derfor nåede vi først sent til den vig som går fra syd ind i Storeø. Her fandt vi en lejrplads uden vand, men da vi havde 10 l vand med os kunne vi klare os.

 

Op over isen.

Tirsdag 9.

Stranden med rullesten

Lars startede om morgenen med en tur indefter i fjorden og fandt et vandløb hvor han fyldte alle vores vanddunke. Derefter kunne vi starte sydover kl 10.30. Vi skulle ned imod Depot ø i depotfjorden. Efter 8 timer og 8 km nåede vi over til fastlandet. Vi havde hele dagen vekslet imellem korte kajaketaper og træk oppe på flagerne, nogle gange en lille flage og nogle gange en hel række (flere hundrede m) Frokost ude på isen. Vi fandt en lejrplads ovenfor en strand med rullesten i bunden af bugten nord for Depotsund.

Susanne og Lars besteg et bjerg hvorfra de kunne se både imod nord til fjorden vi kom fra og sydvest på ind i Depotfjord.

Onsdag 10.

Afgang 10.30. Vi sejlede uden om Depotø. Der var fine isforhold i dag, vi spiste frokost på spidsen af halvøen imellem Depotfjord og Bjørnefjord. Kl 17 slog vi lejr på sydsiden af bjørnefjord. Solskin og pæne isforhold hele dagen.

Gletcher overfor Grusø

Torsdag 11.

Afgang kl 9.45 Jeg har været oppe siden kl 5.30. jeg startede dagen med et frisk bad, først sæbes ind med ferskvand i sprayskirtet (Over mandehullet), dernæst afskylning i fjordens vand. Jeg havde pakket mit telt inden de andre begyndte at pakke.

For at være sikre på at vi kunne handle inden weekenden i Sermiligaaq, blev vi enige om at sejle det meste af vejen i dag selv om det blev en lang dagsetape, naturligvis alt afhængigt af issituationen.

Bygden Sermiligaaq

Heldigvis havde vi spredt is hele dagen, hen på aften, da vi havde rundet pynten ved Jernø sund, blev det tåge, så vi sejlede efter kompas, da vi skulle krydse nogle fjorde. Vi nåede Sermiligaaq kl 22 efter ca 40 km.

Vi fandt dog plads til vores telte på en klippehylde på sydkysten af byen uden huse i nærheden.

 

Telte på en hylde.

På de flade områder i den ende af bygden lå der hunde eller også var der vådt.

Kajakkerne lagde vi på en hylde 3-4 m over højvandet og 4 m lavere end teltene. Ingen vand ved lejrpladsen. Jeg gik til køjs kl 24 efter 3 skibskiks og te, men jeg ved, at Lars lavede middagsmad, inden han tørnede ind.

 

Fredag 12.

Jeg vågnede kl 9. Om formiddagen var vi inde i bygden, handlede ind, vaskede og fotograferede. Efter frokost sejlede vi kl 14.45 nordpå fra Sermiligaaq til en fiskeriindkvartering ca. 10 km.

 

Fiskeriinkvarteringen

En af mine opgaver er at inspicere hytter og fangsthytter. Derfor besøger vi dem, fotograferer dem og beskriver tilstanden. Vi var fremme kl 17. Denne hytte med 2 soverum og køkken er ret ny (fra 2000) og meget velholdt.  Susanne og jeg sover inde i hytten i hvert sit rum og Lars sover ude i telt. I hver soverum er der 5 køjer, så det er ikke på grund af manglende plads.

 

Lørdag 13.

Knud Rasmussens gletcher

Op kl 8 afgang kl 10.30. Regnvejr og let is. Vi sejlede op til Knud Rasmussens gletscher og spiste frokost flere km bag den på kortet viste gletscherfront. Videre imod Karale gletscher, hvor vi sejlede ca 3,5 km inden for kortets gletscherfront.På nordsiden var der en gletcher som gik ud i vandet. På kortet er det vist at der er 2 gletschere som løber fra siderne ind i Karale gletcheren fra syd, i dag løber vandet fra dem ud i fjorden foran gletcheren.

Karale Gletcher

Vi slog lejr på sydsiden af fjorden kl 17 lige vest for den yderste, efter ca. 26 km. Meget flad kyst med sand, jeg trak min kajak helt op på græsset, hvor den lå lige ved teltet.

Søndag 14.

vi startede kl 10.10 og roede i regnvejr ud ad fjorden, hilste på nogle tyske kajakturister som havde slået lejr et par km fra os, de ville ligge over på grund af regnvejr. Ved mundingen af fjorden så vi en større gruppe med 8 telte (ingen kajakker). Så det var nok vandreturister.

Frokost i læ for regnen

Vi spiste frokost i en hule ved kysten og fortsatte rundt om halvøen til Ikkateq-basen, som ligger ved søen overfor den lille gletscher. kun 19 km. Så vi ankom kl 15. Da vi havde rejst teltene, var vi rundt at se basen inden middag og en tur til, da vi havde spist.

Torben og jeg har været på internettet og har fundet en del steder hvor der står om Ikatteq basen (Blue East 2) oprettet i 1941 med op til 800 mand stationeret der. Den var vigtig som vejrstation under krigen og lufthavn for de fly, som skulle til Europa.

Mandag 15.

Den blå Hytte

Vi startede tidligt i fint vejr og med let is først var vi inde ved den blå fangsthytte, som er blevet bygget i min tid, derefter sejlede vi ind igennem den smalle fjord om udmunder ved Kuummiut. I den østlige ende er der kun passabelt ved højvande (med kajak) og altid en ret stærk strøm (når der er åbent vand). Vi var i Kuummiut ved 15 tiden, en time før butiks lukketid. Efter at have handlet og gået en tur rundt i bygden spiste vi frokost ved kajakkerne.

Derefter fortsatte vi nordpå og fandt snart en lejrplads. Fremme kl 18 efter 25 km.

Lejrplads ved Kuummiut fjorden

Tirsdag 16.

Fangsthytte nr. 26

Startede kl 10.15 og sejlede nordpå i fint vejr efter ca 12 km kom vi til en fangsthytte på højre side Efter en kort inspektion fortsatte vi over til halvøen imellem de 2 fjorde, her kunne vi se 3 hytter.

 

 

 

Lejr med udsigt ud imod Kuummiut

Da jeg ville have god tid til at inspicere dem og området i øvrigt valgte vi at slå lejr der. Susanne og Lars fortsatte efter frokost ind i den fjord som gik imod nord, medens jeg ”passede mit arbejde”, deres eftermiddagstur blev på 17 km og de fik en stiv modvind tilbage. Kl 18.

 

Onsdag 17.

Vi besluttede at lade lejren stå og sejle en dagtur ind imod solporten efter frokost fortsatte Lars endnu et stykke imedens Susanne og jeg krydsede fjorden og fulgte den vestlige kyst tilbage.

Susanne henter vand

Dagen startede med overskyet, så lidt småregn og derefter overskyet uden regn igen. Susanne og jeg nåede lejren kl 16.30 og havde sejlet 25,4 km og Lars kom kl ca 18 efter yderligere 9,5 km. Da Susanne og jeg var kommet hjem, gik jeg en tur til en vig 1,5 km længere imod nord, hvor der evt. lå en hytte (det gjorde der ikke). Det var en Lejrskolehytte jeg kiggede efter, den havde fået arealtildeling for et par år siden, men var altså ikke blevet bygget. Tilbage kl 19.

På denne halvø var der 2 private hytter og 1 kommune-fangsthytte. Hytten på kysten øst for var også en kommune-fangsthytte.

Torsdag 18.

Stod op til sædvanlig tid og startede kl 9.45 imod syd. På næsset overfor var der endnu en kommunefangst hytte (da vi var ude på turen mente vi, at det var en sådan, det er blevet bekræftet siden hen.). Vi fortsatte imod syd langs den østlige bred. Spiste frokost kl. ca. 13 ved Nanerersarpik.

Ved passage af fjorden overfor Kuummiut havde vi kraftig blæst imod og slog kl. 16 lejr ved en lille vig med en ø foran ca 5 km syd for Kuummiut efter 18,5 km. Det var mest bare klipper, men vi fandt græs nok til vores telte. Der var flere små vandløb.

 

Fredag 19.

På grund af blæsten, som kommer sidst på formiddagen var vi enige om at stå op kl 6 og komme tidligt af sted. Kl 6.30 kom en fanger forbi og fortalte at der var stormvarsel til kl 14 fra NØ.  Jeg troede at det var Eli fra TII skolen i Tasiilaq, men det viste sig senere, at det var en tur arrangør fra Kuummiut (Karl Chr. Bajare). Han og andre fangere fra Kuummiut var på sælfangst imellem isbjergene i den anden side af fjorden. Vi havde planlagt at sejle til Qernertivartivit på ydersiden af øerne, men på grund af varslet sejlede vi ind på vestsiden. Vi havde passeret fjorden imod Tiniteqilaaq kl 12.

Bygden Qernertivartivit

Vi nåede til Quernertivartivit (en nedlagt bygd) kl 13 (19,3 km) inden stormen startede. I bygden har kommunen 2 små huse og det ene benyttes af fangere som fangsthytte, og jeg mente, at det ville være et godt sted at ride stormen af. De 2 andre satte telt op ca. 50 m fra huset på et fladt stykke græs. Stormen var en Nagriaq d.v.s masser af regn. Huset var virkelig pænt, så vi var enige om, at det var fint at være i om dagen. Da stormen løjede lidt efter et par timer, viste jeg de andre rundt i bygden, foruden de 2 kommunehuse i en etage, var der 2 selvbyggerhuse i 2 etager og et hus som Børnehjemmet har købt som lejrskole.

Indendørs var der meget fint

Det ene selvbyggerhus viste sig at være beboet. Da vi kom forbi, blev vi bedt indenfor til en kop kaffe. (det var det hus, hvor der boede rigtig mange, da jeg var i Qernertivartivit første gang). De mennesker, som boede der, havde selv bygget det i begyndelsen af 80-erne og var blevet boende, selv om bygden blev nedlagt i 1998. Konen taler udmærket dansk, manden taler kun grønlandsk, hans mors forældre boede i bygden til deres død, men han har ikke selv boet i bygden i sin barndom. De har kun radio, når de starter deres generator, ingen alm. telefon, men på en top lidt fra bygden, er der forbindelse med mobiltlf (Kulusuk). Susanne og Lars var begge deroppe for at ringe til både Tasiilaq og Danmark.

Ved 18 tiden fik vi besøg af det grønlandske par. De havde medbragt en tallerken fuld af nystegte laksefileter, vi bød dem på te og fladbrød. Jeg sov i huset de andre i deres telte. Der er en utæthed ved skorstenen i det inderste rum. I købet af natten besluttede vandet sig til at løbe på undersiden af en plade for at dryppe lige ved siden af min sovepose, jeg vågnede ved at det plaskede og flyttede ind i stuen.

Lørdag 20.

Inde i kommunehuset

Kl 6 40 hørte jeg vejrmelding i vores medbragte radio (fm fra Kulusuk). De lovede Storm 20-24 m/sek aftagende til kuling 16-18 m/s ved 12 tiden søndag. Jeg brugte resten af morgenen til at gøre rent på køkkenbord og i køkkenvasken, jeg bruger opsamlet regnvand (det drypper med et par dråber i sek.). I løbet af dagen hentede vi drikkevand, spillede kort og fortalte anekdoter, samt spiste de alm. Måltider. Stormen havde larmet meget nede i teltene og Susanne havde ikke sovet meget, hendes telt stod i en cm vand, men der var tørt inde. Da vi kom, lagde vi kajakkerne op på noget græs, det er normalt over højvande. Men da det både er springflod (det højeste i år ) og stormvejr kom vandet 20 cm højere op og vi var derfor nødt til at flytte dem. Hver gang Lars går ud på trappen for at ryge, har han kunnet se kajakkerne, så de er ofte blevet kontrolleret. Der er ingen varme i huset (olieovn med ikke olie), men 3 personer og kogeapparater, når vi koger vand og laver mad hæver temperaturen. Den radio vi har med er en Phillips med håndsvingsgenerator, så vi behøver ikke at spare på den, men kan høre radio, heri bland vejrmeldinger løbende. Vi havde netop hørt vejrmeldingen kl 17.15 da den grønlandske kone kom og inviterede os på middag. Vejrmeldingen havde lydt positivt og vinden var allerede løjet til kuling.     De havde lavet 2 store fade med laksefileter og både ris og kartoffelmos. Efter middag og kaffe/te gik vi hjem til os selv efter et par timer. De havde et virkelig pænt hjem. Susanne valgte at sove i Kommunehuset, fordi der var så meget vand omkring hendes telt.

Søndag 21.

Hørte vejrmelding kl 6.40 , den var positiv og vejret udenfor var fint. Susanne havde lovet manden en tur i hendes kajak og efter en kort tur sejlede vi kl 9.30.

Vi var hjemme i Tasiilaq kl 16 efter en dag med pænt vejr med vind og ikke for høje bølger. Det var dog lidt svært at komme i land i nærheden af Hvalfangerpladsen på grund af 60 cm dønninger, da vi skulle spise frokost. Kort efter frokostpausen var en af Susannes rorliner gået løs nede ved hendes fødder, men det klarede vi ude til søs, Lars og Susanne holdt kajakkerne på ret køl, medens jeg lå indover Susannes kajak fra min egen og satte rorlinen i pedalen.

Ruten på 250.000 kort

Søndag til Fredag 26.

Susanne bor hos mig, indtil hun rejser fredag. Tirsdag kom hun hjem og fortalte at hun havde sat sin kajak med sprayskirt og pagaj til salg for 6000 kr.  Jeg sagde til hende at det skulle hun ikke tænke på, den ville jeg købe. Så den var solgt, når nogen ringede og spurgte. Jeg havde regnet med at købe en halvpart for 4000 kr, men Susanne skal ud at købe en havkajak, når hun kommer til Danmark.

Kajaktur rundt om Ammassalik Ø

KAJAKTUR AUGUST 2006

Op i Sermilik fjorden, Tiniteqilaaq og rundt om Ammassalik Ø

Sammen med Lars

Søndag 20.

Susanne, Jørgen og Lars kom tilbage fra deres langtur i løbet af eftermiddagen.

Mandag 21

Susanne, Jørgen og Lars kom på besøg for at se de pakker som var kommet fra Danmark
efter at de var taget af sted, Det blev aftalt at jeg overtog (købte) den frysetørrede mad som der ikke blev brug for. Jeg aftalte med Lars, at vi skulle på langtur fra onsdag formiddag.

Tirsdag 22.

Om eftermiddagen og aftenen pakkede jeg min kajak oppe ved mit hus.

Onsdag 23.

Vi sejlede ud af havnen kl. 10.05 og drejede til højre udenfor fjorden. Kl. ca. 14 nåede vi sommerbopladsen (overfor C2 og C3), hvor en fanger ventede på hjælp – motor itu. Medens vi spiste kom der 2 grønlændere mere, sandsynligvis hjælpen. Det er en fordel med VHF (hvis man taler grønlandsk). Kl. ca. 16 nåede vi en vig lidt syd for Ikatteq. Vi så først på en sommerboplads, men fortsatte imod nord til en anden. Her var der både vand og Husruiner og vi slog vores telte op lidt udenfor bopladsen. 21,4 km.

Ikatteq
Radiostationen på Ikkateq
Hus i Ikkateq

Torsdag 24.

Ikkateq
Kirke og skole i ikkateq

Op kl. 7. Ved 8 tiden kom Bent Richard og Torben i motorbåd og hilste på, de var på vej til Tiniteqilaaq. Vi startede kl. 9.30 og sejlede nordpå igennem sundet nærmest Ammassalik Ø. Undervejs så vi på en bugt hvor der så ud til at være gode lejrpladser. Vi sejlede derefter imod syd til Ikatteq, som vi anløb fra indersiden. Vi beså hele bygden og sejlede derfra kl. 10. Dernæst sejlede imod campen (ATC) på stranden. Undervejs så vi et glimt af skolens lejrskole. Vi sejlede udenom sandstranden og gik iland på en ø som havde sand-forbindelse med land på nordsiden af elven fra Mittevakkat gletscheren. På denne ø var der flere Husruiner. For at undgå at sejle udenom øen trak vi kanoerne over den 20 m brede sandtange. Vi sejlede ind til Sermilik-stationen(en videnskabelig station under Københavns Universitet, hvor de måler på Mittevakkat gletscheren) Her talte vi med Mogens Kofoed, som i 35 år har passet Sermilik-stationen. Vi spiste vores frokost hos ham og fik te til. Medens vi sad og snakkede så vi en sæl tæt ved kysten. Kl. ca. 16 fortsatte vi nordpå til Kuuttuaq, som var det sted ved D1 hvorfra vi fik bådtransport. 18,9 km.

Ved Sermilik-stationen mistede Lars en Gummiluge. For at hente den ved lavvande sejlede Lars tilbage kl. 20 og kom retur kl. 23. Han havde fundet dækslet efter at have siddet i en time og snakket med Mogens Kofoed imedens vandet faldt.

Sermilik stationen
Kutuuaq

Fredag 25.

Op kl. 6.45 og afgang kl. 9. Vi startede med at krydse Sermilikken på skrå op imod Johan Pedersens Fjord. Der var en let medvind, smult vande og kun enkelte spredte større isbjerge.

Undervejs så vi en sæl som dukkede op ca. 50 m fremme, den lagde sig vandret og dykkede da den havde trukket vejret. Den virkede ikke bange for os. Kl. 11.15 holdt vi en kort tepause på Johan Pedersen fjords sydlige næs, inden vi fortsatte langs den sydlige bred. Vi er nu kommet ud af vandrekortet (1:100.000) og jeg har lavet Prints fra vores Cd-romkort 1:250.000 i skala ca. 1:150.000. Det er en fordel for mig da det er lettere at læse detaljerne uden briller. Vejret er utrolig klart, det er svært at forestille sig at der bag den pynt, som vi kan se, er 3-4 km til det større fjeld i baggrunden, det virker som om der kun er en smal fjord. Det er en udfordring at orientere her.

Kl. 14 spiste vi frokost ved indgangen ved indgangen til Sangmileq. Kl. 15.30 gik vi i land i bunden af denne fjord ved et stort vandfald. 22,4 km.

Vandfaldet i Sangmileq
Vandfaldet tæt på

Der var dog ingen rimelige lejrpladser der, så vi sejlede 2-300 m imod nord og slog lejr på en sandflade med mos ca. 1 m over højeste vande.

Da vi havde slået teltene op, gik vi op langs vandfaldet til et pas i ca. 400m højde, hvor vi havde udsigt over en sø. Vi gik tilbage en anden vej og sluttede med en ret stejl nedstigning (dog ikke klatring) og var i lejren kl. 18.30.

Vores telte
Mit telt

Lørdag 26.

Jeg stod op kl. 6 og vækkede Lars kl.     6.30. Afgang kl. 8.25. Vi sejlede nordpå, efter en time var vi ude af Sangmileq fjorden, derefter krydsede vi Johan Pedersen fjorden. Kl. 11 mødte vi ved indsejlingen til Ikasak Bent Richard som kom i sin motorbåd, han var på vej på Weekendtur for at fiske ørreder i småfjordene nord for Stoklund fjord. Vi sejlede ind til kysten og holdt en kort rast.

Derefter fulgte vi kysten på venstre side op i hundefjorden. Derefter spiste vi frokost på højreside ved roden af det lille næs på østsiden. Indtil dette tidspunkt havde vi haft let medvind og smult vande. Vi sejlede nu videre ind i fjorden indtil vi kunne overse resten af fjorden. På dette tidspunkt var det blæst lidt op og på vejen ud af fjorden havde vi både sø, vind og strøm imod (strøm som følge af en indsnævring i fjorden og stigende vande). Vi mødte igen Bent Richard, de havde fisket i Kaneertivit uden at fange noget og ville nu prøve lykken i den fjord, som vi kom fra. Vi sejlede ind i Kaneertivit. Indsnævringen i bunden havde en naturlig dæmning henover mundingen. Den kan kun passeres ved højvande og vi slog derfor lejr på østsiden lige udenfor kl. 16.30. Vi har     sejlet 25.0 km. i dag.

lejrplads Kaneertivit
Mit telt m. forsejl Kaneertivit

Efter middagsmaden gik vi op langs den foss som løb ud i indsnævringen. Fra søen ovenfor gik vi op på højdedraget imod øst og så ud over Sermilikken. Til køjs kl. 20.

Søndag 27.

Op kl. 6.45 afgang 9.10. Vi sejlede ud af Kaneertivit over Stoklund fjord og ud i Sermilikken i gennem sundet ved Neerernaq. Lidt nord herfor så vi en fangsthytte. Nogle grønlændere var gået i land og spiste frokost udenfor. Hytten er en elementhytte af den slags som vi sidste år mødte på Grusøen. Den var pæn, men uden hverken briks eller bord. Bag hytten lå ruinerne af et rigtigt hus, af samme type som B-217 (som jeg brugte som lager og værksted på Strandvejen), men længere. Derudover var der 3-4 husruiner med græstørvsvægge. Stedet var aftegnet på kortet som en forladt bygd Umiartuativit.

fangsthytte
Fangsthytte i bygden Umiartuativit
Bygden Umiartuativit

 

 

Frokost pause – Isbjergenes bevægelse

 

 

Vi fortsatte ca. 5 km. op langs kysten og krydsede derefter Sermilikken imod Igenertivit. Det var i dag først overskyet, senere fint solskin. I Sermilikken var der fuldt af store isbjerge (nogle rigtig store) med mindre indimellem, men det var ikke noget problem, vi kunne sejle næsten den rigtige kurs hele tiden. Kl. 16.30 var vi ovre og kiggede ind i Amitsivartiva, en fjord med stor vanddybde, hvor der også ligger store isbjerge. Efter en kort Tepause sejlede vi ned langs kysten til det lille næs ved sydenden af Pikiitse. Her slog vi lejr kl. 17.50 efter 31,2 km.

Mandag 28.

Op kl. 6.45 afgang 8.50 vi sejlede de 6,5 km. ind til Tiniteqilaaq. Vi landede kl. 10.30 ved det nye bådehus. Efter besøg i servicehuset gik jeg ind ved siden af på bygdekonsultationen og fik noget plaster til et gnavsår på skulderen, hvor en søm i våddragten har lavet hul.

Tiniteqilaaq
Hus i Tiniteqilaaq

Bagefter gik jeg på kommunens filial, hvor jeg ringede til Torben, dels for at for at fortælle hvor vi var og dels for at høre om se når vi nu var i Tiniteqilaaq: Da Torben og Bent Richard var der torsdag var B-747 som var fraflyttet fuldt af møbler, legetøj og affald. Jeg skulle se om huset var blevet ryddet, det var det næsten. Bagefter gik vi i butikken.

Panbo hus
Panbo hus i Tiniteqilaaq

Vi havde snakket om de nye Panbohuse, derfor gik vi hen og så dem, ingen havde fået 2. lag tagpap. Afgang fra Tiniteqilaaq kl. ca. 12. Vi sejlede igennem den lange fjord nord for Ammassalik Ø. Vi spiste frokost kl. 14 og slog lejr kl. 18 efter at have sejlet 29.4 km.

 

 

Lejrpladsen lå ca. 10 m over højvande. Lars var ude at gå inden aftensmaden og opdagede at hvis vi havde sejlet 100 m mere var der en lejrplads helt nede ved vandet. Efter at jeg havde spist var jeg derovre og mener at vores nuværende plads var bedre bortset fra højden (vi skal kravle op 3 gange hver for at få bagagen fra kajakken), den var helt vandret og helt tør.

Tirsdag 29.

Op kl. 6.30 og afgang kl. 9.00. Vi sejlede langs kysten indtil vi kom til en ”dyb” vig, Denne vig havde også en tærskel ved indgangen, men den havde dybde nok til kajakkerne Kl. 10,30 holdt vi te pause lidt inde i vigen og kl. 10.45. skiltes vi og Lars sejlede nordpå og siden hen til fjordene ved Sermiligaaq.

lars
Frokost inden Lars sejlede nordpå

Jeg havde set en mulighed for at gå over land, vi havde ellers aftalt at skilles ved mundingen af fjorden imod Ammassalik fjord. Der var 3 steder i bunden af vigen. Jeg sejlede derind og spadserede over til den modsatte side det tog 30 min. for den ene og spadserede ad den anden overgangsrute fra modsatte kyst tilbage det tog 20 min. Der var dog ingen af dem der var umiddelbart attraktive. Jeg sejlede derfor videre til den tredje mulighed, som jeg udfra kortet anså for at være den bedste. Det var den også der var kun 5 min at gå fra kyst til kyst.

Jeg ankom til denne 3die overgang kl. 12.15 og var på den anden kyst (incl. rekognoscering) med både bagage og kajak tre kvarter senere. Dernæst spiste jeg frokost og pakkede kajakken, afgang kl. 14.

Forladt bygd – Qernertivartivit

Sidste år sejlede vi på vestsiden af Qernertivartivit Ø, for at være i læ, men da vejret var fint med kun lave bølger sejlede jeg langs ydersiden (øst) denne gang jeg sejlede tæt ved kysten for at få alle detaljerne med og kiggede ind i alle vigene undervejs. Jeg nåede den nedlagte bygd kl. 16 jeg var nødt til at gå iland et sted og dernæst forhale til et sted lige ved kommunens hus B-560. Fra dette sted kan jeg kun starte ved højvande, til gengæld lå kajakken vel beskyttet. 17,4 km

Jeg startede med en tur rundt i bygden, men der var ingen huse beboet.

Sidste år under stormvejret (med regn) viste det sig at ”taget var utæt”. I virkeligheden var tagpappen ført 20 cm op ad skorstenen, men der var en åbning på op til 1 cm ind til murstenene. Denne gang var alt helt tørt og det ville være ideelt at fuge om skorstenen. Først lavede jeg nogle strimler af min skummadras (blødt skum 15x15mm), dernæst lavede jeg en elastisk fuge oven på dette underlag. Jeg havde som sikkerhedsudstyr en patron silikonegummi med. Den brugte jeg til denne opgave. Som sikkerhed har jeg stadig en rulle gaffatape. Jeg var færdig med denne opgave kl. 18.

Efter middag var jeg ude at gå en tur. Den normalt brugte kilde var tør, men jeg havde vand nok med til en overnatning. Bagefter var jeg rundt at kigge på grave, der var 14 nummererede grave rund om bygden, fortrinsvis lagt højt – med udsigt.

Onsdag 30. Op kl. 6 efter overnatning i huset. Afgang fra Qernertivartivit kl.7.50 ved højvande. Om aftenen havde jeg pejlet retningen til checkpoint D8, men det var det dejligste vejr helt klart. Jeg kom     til D8 kl. 8.50, her var mulighed for lejrplads. Jeg fortsatte lidt ind i fjorden og var også inde i den næste imod øst. Kl. 9.10 kunne jeg dreje ned langs kysten imod syd, kl. 10 nåede jeg det sydøstlige hjørne hvor der ifølge kortet skulle være et sømærke. Allerede sidste år så vi at der ikke var et mærke, men denne gang fandt jeg de faststøbte bolte som havde forankret mærket.

 

Sømærke forankringer

Onsdag 30. Op kl. 6 efter overnatning i huset. Afgang fra Qernertivartivit kl.7.50 ved højvande. Om aftenen havde jeg pejlet retningen til checkpoint D8, men det var det dejligste vejr helt klart. Jeg kom     til D8 kl. 8.50, her var mulighed for lejrplads. Jeg fortsatte lidt ind i fjorden og var også inde i den næste imod øst. Kl. 9.10 kunne jeg dreje ned langs kysten imod syd, kl. 10 nåede jeg det sydøstlige hjørne hvor der ifølge kortet skulle være et sømærke. Allerede sidste år så vi at der ikke var et mærke, men denne gang fandt jeg de faststøbte bolte som havde forankret mærket.

Sejlede videre kl. 10.30 efter te pause. Nær ved bunden af den første fjord fra hjørnet var der en tør gennemgang til den næste fjord. Højden var max 1 m over højvande og der var sand og mos det meste af vejen, jeg besluttede derfor at trække kajakken uden at læsse af og jeg kunne sejle videre 15 min efter at jeg var gået i land. Jeg sejlede langt ind i denne fjord 2 der var flere ret store øer som ikke var aftegnet på vandrekortet (og slet ikke på kort 1:250.000) derefter sejlede jeg ”gennem” en ø og så på en mulig overgang fra begge sider. Jeg sejlede videre til Gustav Holms overvintringsplads hvor jeg spiste frokost, da jeg kom til teen havde fluerne fundet mig og jeg sejlede videre og drak min te i kajakken. Fjorden vest for GH tasiilaartik er over 4 km. dyb, men da jeg havde sejlet de 3 km. var der fuldt udsyn til polhelms fjelds bagside og til den dal som går op her. Det var denne vej Anders havde været oppe ved D9 inden ATC. Videre langs kysten indtil jeg slog lejr, noget øm i armene, i en lille vig ca. 2 km. fra Hvalfangerpladsen (Amitsivartik).kl. 16.30

Sejlet distance efter det digitale kort 32.1 km.

Jeg startede fra Qernertiv

artivit inden 8 og kunne derfor ikke ringe til Torben på kommunen på Iridium satelittelefonen. Da jeg kom til D8 fik jeg forbindelse med kommunen men Torben var ikke ved sin telefon, Kl. 10 var der ikke satellitforbindelse og fra 10-12 vidste jeg at Torben var ude til møder. Derfor blev klokken 16.30 inden jeg ringede til Torbens hjemmetelefon og traf Birgit som fik besked om hvor jeg var. Kl. 17.15 prøvede jeg igen og gav Torben en mere uddybende besked rent positionsmæssigt. Mit telt havde en højdeforskel på tværs af teltet på næsten 20 cm, men da jeg skulle sove sørgede jeg for at klodse op under madrassen i den ene side (flade sten, redningsvest og det tøj, som jeg havde taget af) så at jeg blev liggende på madrassen hele natten, og sov udmærket

  

Sejlede videre kl. 10.30 efter te pause. Nær ved bunden af den første fjord fra hjørnet var der en tør gennemgang til den næste fjord. Højden var max 1 m over højvande og der var sand og mos det meste af vejen, jeg besluttede derfor at trække kajakken uden at læsse af og jeg kunne sejle videre 15 min efter at jeg var gået i land. Jeg sejlede langt ind i denne fjord 2 der var flere ret store øer som ikke var aftegnet på vandrekortet (og slet ikke på kort 1:250.000) derefter sejlede jeg ”gennem” en ø og så på en mulig overgang fra begge sider. Jeg sejlede videre til Gustav Holms overvintringsplads hvor jeg spiste frokost, da jeg kom til teen havde fluerne fundet mig og jeg sejlede videre og drak min te i kajakken. Fjorden vest for GH tasiilaartik er over 4 km. dyb, men da jeg havde sejlet de 3 km. var der fuldt udsyn til polhelms fjelds bagside og til den dal som går op her. Det var denne vej Anders havde været oppe ved D9 inden ATC. Videre langs kysten indtil jeg slog lejr, noget øm i armene, i en lille vig ca. 2 km. fra Hvalfangerpladsen (Amitsivartik).kl. 16.30

Sejlet distance efter det digitale kort 32.1 km.

Jeg startede fra Qernertivartivit inden 8 og kunne derfor ikke ringe til Torben på kommunen på Iridium satelittelefonen. Da jeg kom til D8 fik jeg forbindelse med kommunen men Torben var ikke ved sin telefon, Kl. 10 var der ikke satellitforbindelse og fra 10-12 vidste jeg at Torben var ude til møder. Derfor blev klokken 16.30 inden jeg ringede til Torbens hjemmetelefon og traf Birgit som fik besked om hvor jeg var. Kl. 17.15 prøvede jeg igen og gav Torben en mere uddybende besked rent positionsmæssigt.

Mit telt havde en højdeforskel på tværs af teltet på næsten 20 cm, men da jeg skulle sove sørgede jeg for at klodse op under madrassen i den ene side (flade sten, redningsvest og det tøj, som jeg havde taget af) så at jeg blev liggende på madrassen hele natten, og sov udmærket

Torsdag 31.

Op kl. 5.45 afgang kl. 7.50.

Passage vest f Hvalfangerpladsen

Kl. 8.30 var jeg kommet forbi den halvø med hvalfangstpladsen og var udfor Serfagajik ved den sidste vig inden fyret skulle der ifølge kortet (både søkort, vandrekort og 250.000 kort) være et sømærke, jeg gik derfor iland kl. 9.00 og søgte efter spor, imidlertid er det sted, hvor sømærket er aftegnet, ulogisk (bag meget højere (utilgængelige) forbjerge), så jeg kiggede også der, hvor jeg ville placere et sømærke. Jeg fandt dog intet. Passerede fyret kl. 10.     Ankom til Tasiilaq kl. 11.00, Ringede til Torben så snart jeg kom hjem i mit hus. 14,9 km