Skiture i Grønland 2007

Her er der nogle af de skiture, som jeg var på i vinteren 2007.

Skitur februar 2007

Is på Kong Oscars fjord.

Lørdag 24. Jeg gik en tur på isen fra kl. 11.30. I de sidste dage har der været flere og flere isfiskere på den del af fjorden, som jeg kan se. Jeg tog skøjter med, fordi den fjerneste tredjedel af fjorden er frosset efter sidste snefald. Efter lidt over en halv time nåede jeg det sted, hvor de fleste fiskere stod, der var over 20. Jeg kendte nogen af dem og vekslede nogle ord, inden jeg gik videre. På vejen derud var der som en landevej af fodspor og slædespor, nogen steder havde der været vand på isen, det var nu frosset ellers var der 5 – 10 cm sne. Efter isfiskerne var der kun enkelte spor. Da jeg kom til den blanke is, var den med små bølger på. Den var ikke egnet til skøjteløb. Jeg GIK derfor videre til den modsatte bred, hvor jeg gik op på en lille top, hvor jeg spiste min frokost. Jeg den samme vej hjem og var hjemme ved 15 tiden.

Skiture marts 2007

Søndag 4. marts kl. 10 gik jeg ud til Blomsterdalen, der var ikke andre der på det tidspunkt, så jeg gik alene, torsdag – fredag faldt der 5 cm ny sne, så føret var optimalt til skiløb, jeg startede den sædvanlige vej op langs elven. Dernæst fulgte jeg den rute, som går op i det sydligste pas til Sø-3, dog valgte jeg at gå op ad skråningen imod Sømandsfjeldets nordtop. Det var en 45 graders skråning, men med lapkast gik det pænt deropad. I ca. 300 m højde regnede jeg med, at jeg kunne fortsætte vandret, men efter 4-500 m, var der en dyb kløft, som jeg ikke kunne passere. Da det var ret koldt, holdt jeg ikke frokostpause, men gik tilbage i samme spor. Hjemme kl. 13

Søndag marts 11. Jeg skulle mødes med Jørgen ved indgangen til Blomsterdalen kl. 10. Imidlertid så jeg at der lå et par ski udenfor B2, det var Jørgen, som var inde at skifte fra travestøvler til skistøvler. Der var kommet lidt sne ovenpå den faste basis, så det var ideelt føre, det var mørkere i vejret end sidst, så der var ikke whiteout. Vi fulgte elven opefter og gik op over det sydligste pas imod Sø-3. Vi fortsatte opover sømandsfjeldets skråning imod Isbjørnekløften. Ca. midt for den nærmeste top er der en klippeformation, hvor vi spiste frokost kl. 11.45. Vi havde en fin tur nedefter og det var let løb hjem.

Lørdag marts 24. kl. 10 startede jeg imod øst ud igennem havnen på ski. Der var faldet nogen sne, siden jeg var den vej sidst og selv om vi har haft en mindre Piteraq (torsdag-fredag) var der stadig snedække til et udmærket skiføre over isen. Der var mange fiskere med hvert deres lille hul. Jeg fortsatte til modsat bred og gik i land over de isblokke, som lå på bunden på grund af lavvande. Jeg har våddragt på af hensyn til denne landgang. Fra kysten lavede jeg en rute med en svag stigning, indtil jeg nåede kysten imod Serpagajik (næste fjord imod øst). Kysten her er ca. 125 m høj og ret stejl. Jeg gik (uden ski) et stykke ned ad skråningen for at finde et sted med læ (det lykkedes) og spiste min frokost her. Turen hjem var ganske nem, indtil jeg kom til kysten. Der var fint glid i det spor, som jeg havde lavet opefter. Da jeg var kommet ned på havisen, begyndte det at sne så tæt, at jeg ikke kunne se Tasiilaq eller kysten, så jeg måtte styre efter kompas.

Skiture april 2007

Tur over fjorden

Lørdag april 14. Det var dejligt vejr og jeg besluttede mig til en tur på fjorden, der var 10 cm nyfalden sne. På grund af tøvejr i løbet af ugen valgte jeg at tage et sæt plasticski (som jeg plejer at låne ud). Jeg gik ud på fjorden ved Dumpen og hentede Jørgen på vejen. Det var rimeligt føre selv om der af og til var vand i sporene (også for 1. mand). Vi gik over fjorden til den sydlige ende af den bugt, som ligger øst for Tasiilaq. Der gik vi i land og spiste frokost. En af dagene i påsken brød noget af isen i fjorden, så at jeg kunne se åbent vand fra mit vindue. Vi gik over fjorden langs med denne iskant, som i mellemtiden var frosset igen, dog ikke med tykkere is end at der var en del joller (ca. 10), der var blevet trukket derud fra havnen og som kunne sejle ud derfra. Med en 80 hestes motor på en 4 m båd, kan man sejle igennem 10 cm is. På vejen tilbage gik vi hen forbi det sted hvor jollerne lå (dem som ikke var ude at sejle). De fleste joller, som ligger på isen, er fortøjet til land med en lang line 40-50 m.

Lørdag 21. april kl. 9.55 var jeg ved indgangen til Amangivat, for at møde en, som jeg havde aftale med, jeg bankede på, men ingen svarede. Da jeg havde ventet i ca. et kvarter, bestemte jeg at nu ville jeg gå alene. Det viste sig derefter, at han stod på den anden side af bygningen (der er ingen døre), jeg kom forbi rådhuset fr den anden side. Hans Müller er rutineret skiløber, han er heroppe for at lære børnene at løbe slalom (sponsoreret af Lions klub og Rotary i Østrig). Vi startede ud igennem Blomsterdalen. Vi så Pia, Agnete og 2 mere. De løb ud til højre for kirkegården og vi fulgte ruten til venstre, som jeg plejer. Vi fortsatte over sø-3 op af skråningen til passet imod Præsteelvsdalen. På toppen mødte vi den anden gruppe. Vi ville alle til sø-168, men hvor Hans og jeg løb imod serpentinevejen, løb pigerne op igennem elven lidt længere imod vest. Hans og jeg spiste frokost ved vandfaldet halvt op ad skråningen. Det havde været fint solskin hele formiddagen og der var kommet 2 cm ovenpå den gamle sne. Det havde været fint føre, efter at jeg havde givet Hans rødt under foden.

Frokost ved vandfaldet

På grund af solen holdt vi trekvarter pause, inden vi løb op til tappelukket ved sø-168. Vi løb ned over sø-102, forbi indløbet til trykrørene og Sprængstofmagasinet og løb derefter op forbi antennen. Vi tog skiene af og gik ned ad skråningen til selvbyggerhusene ved Akitterni (Ole Mathiassenip Aqq).
Efter turen kom Hans hen til mig, hvor vi fik te og så nogle videoklip fra sidste år, bagefter så vi Palos Brudefærd.