Entabeni Sydafrika 2015

Entabeni Rangerkursus September 2015

Kortfattet kursus for tourister arrangeret af Albatros rejser.

Tirsdag 1.

Jeg gik ned på havnen og kom med færgen kl. 8.30. Jeg kørte med bussen til Jyderup og derfra til Kastrup via Hovedbanegården. Først sad jeg i Terminal 1, men efter at jeg havde checket ud på mit rejsekort, fik jeg at vide at British Airway var i Terminal 2.  Jeg fandt en stikkontakt ved siden af Checkin-skranken og sad der fra kl ca. 12.30. Ved skranken vejede jeg min kuffert 20,5 kg og den må veje 23 kg. Først spiste jeg medbragt frokost og bagefter navngav jeg billeder fra Nakskovturen. Jeg lavede derefter en diafilm også med mine filmklip.
Ellen kom kl. ca. 14 og vi checkede ind ved skranken (inden 2 timer før). Vi fløj ca. 40 min senere med BEA 2 timer til London. Da vi var forsinkede ca. 1 time, fik vi eskorte fra Gaten til et tog som bragte os til den næste terminal, hvorfra vi fløj med BEA 11 timer til Johannesborg i Sydafrika.

– Billederne kan vises i større størrelse i andet vindue, hvis man klikker på dem. –

Onsdag 2.

Da vi havde fået vores bagage samledes vi (de som skulle på Albatros Rangerkursus), men der var ingen Guide. Han kom efter ca. 30 min. Han havde fået opgivet, at vi fløj med Lufthansa. Efter navneopråb fulgtes vi med Rangeren JP til en bus, som kørte os til Pretoria, hvor vi så Regeringsbygningen (et kvarter til at

Regeringsbygningen

fotografere) Det blev besluttet ikke at spise i Pretoria, men at vente med frokosten til vi nåede til Camping Entabeni efter 2 timer. Vi blev indkvarteret i 7 huse med stråtag og sejldugsvægge (kaldet telte) og fik derefter frokost ved Svimmingpoolen. Om eftermiddagen var vi ude at køre i området rundt om Campen i 2 Landrovers bygget op med bænke og tag. (7 hhv 6 pers).  Undervejs fik vi meget at vide af den ranger, som var chauffør (Dan og JP). Da

Vores “telt”

vi kom tilbage, fik vi middag i Bomaen et stort åbent hus med Buffet, spiseborde og bar (her er der også gratis WiFi.  Imellem bygningerne er der 1m brede stier med belysning. Når det er mørkt skal vi følges af en af rangerne. Ligeledes må vi ikke gå uden for stierne alene på noget tidspunkt. Vi gik til køjs kl. ca. 23.

Torsdag 3

Vi blev vækket kl 6 og gik efter en kop kaffe/te ud til køretøjerne.

Carporten
Carporten

Vi kørte ud på en tur, hvor vi skulle se efter Løver og Næsehorn, Vi startede med at se på nogle løvespor i nærheden af Campen. Vi fik at vide, hvordan man på sporene kunne se løvens hastighed og hvad der var han og hunløve-spor. Der havde været en hunløve, som gik normalt og en hanløve som bevægede sig efter? hende hurtig gang. Derefter kørte vi ud på sporene for af indkredse løverne. Vi fandt dem dog ikke, men kørte hjem til Morgenmad i Bomaen. Efter maden fik vi fri til kl 13. Vi mødtes i klasseværelset under biblioteket og der var frokost kl 14 ved svimmingpoolen. Kl 16 til 18 var vi på sportur, hvor vi kørte ud og fik forklaret forskellige spor i sandet på vejen. Vi lærte at kende forskel på Impala, Kudo antiloper, gnu og giraf (de har alle klove, men i forskellige størrelser. Vi så et enkelt udvisket spor, som var en del af et næsehornsspor. Vi så også flere slags gødning fra giraf, gnu og impala. Ellen og jeg ville gerne have gået lidt mere, men det var der ikke mulighed for. Middag kl 19.30 i Bomaen. Det var ret koldt, så vi gik i seng kort efter kl 21.

 

Fredag 4.

Vækning kl 6. Efter en kop kaffe/te i Bomaen startede vi ud med bilerne. Dagens emne var Etik. Først viste JP, hvordan man ikke skulle gøre: Han kørte af vejen helt hen til 3 Impala-antiloper, som naturligvis straks stak af. Derefter kørte vi ad sporene i nærheden af campen for at søge efter de løver, som havde været i nærheden i går (der er 2 hunner og 1 han i Entabeni). Efter nogen tid fik JP en meddelelse over radioen (på det lokale sprog) og vi fik at vide, at vi skulle finde løverne på den anden side af vand-reservoiret.

Hanløve på vandring

Vi kørte til det område og fik at vide, at løverne var set og at vi nu var i venteposition (kun 2 biler i nærheden ad gangen). Lidt senere kom der 2 biler imod os og vi kunne køre derhen. Hanløven fulgte efter hunløven (som var i løbetid). De første hold havde set dem parre sig, men de bevægede sig igennem terrænet (også tæt forbi vores køretøj). Efter nogen tid forsvandt de i en tæt underskov. Vi fik senere at vide af JP, at løver parrer sig hver 20 min i flere døgn, men at det normalt foregår ret stationært. JP mente, at det kunne være, fordi det var hunløvens første gang. I samme område fandt vi et næsehorn som spiste, det stod bag nogle

Nysgerrigt Sort Næsehorn

buske og vi stoppede på vejen ca. 10 m fra det. Efter nogle minutter begyndte det at bevæge sig nærmere og var til sidst kun 2-3 meter væk. Vi sad musestille og bevægede os så lidt som muligt, dog blev der filmet og fotograferet. Vi sad der i 20-30 minutter, indtil næsehornet besluttede at gå tilbage igen. Så startede den anden bil først og derefter JP og så bakkede vi væk (næsehornet stod uforstyrret tilbage). Derefter kørte vi op på en lille bakke og holdt te/kaffe-rast. Under rasten fik vi en længere snak om episoderne (begge køretøjers passagerer og de 2 Rangers). De fleste havde ikke varmt tøj med, så de frøs bravt. Jeg havde både lange underbukser, halsedisse og hue på, så jeg havde det komfortabelt. Bagefter kørte vi hjem

Udsigt fra klasselokalet

og fik morgenmad i Bomaen.Mødetid i klasselokalet kl 12. Inden da skrev jeg beretning. PJ fortalte os om økologi og dyrenes inddeling efter sportype og antal maver m.v. Kl. 14.30 var der frokost ved svimmingpoolen.Kl 16 mødtes vi ved køretøjerne. Vi fik at vide at emnet var det samme som klasseundervisningen. Til begynde med var det en repetition,men efter en halv time kørte vi ned til den største opdæmmede sø og stoppede.

Vores flodhest

Vi så over søen, der var nogle større hjorte på den anden side. Så sagde JP, at hvis vi kiggede godt efter, kunne vi se 4 næsehorn ved en trægrænse langt borte. De kom så nærmere og vi kunne tydelig se dem. Vi kørte ud til midt på dæmningen og så kom dyrene helt hen til søen og det viste sig, at det var 3 næsehorn, som jagtede en flodhest. Ved søbredden vendte flodhesten sig om og åbnede gabet og næsehornene stoppede øjeblikkelig. Derefter kunne flodhesten i fred og ro gå ned i sin sø. JP fortalte at han, hvis han havde kørt med turister (vi er kursister), ville han ikke have nævnt dem, før de kom meget nærmere.

Næsehorn
Tre hvide næsehorn

Vi tog chancen og kørte til den fjerneste ende ad dæmningen og håbede på at næsehornene kom den vej. Dan´s køretøj var der allerede og da vi holdt der, passerede de 3 hvide næsehorn på ret kort afstand. Da næsehornene var væk fortsatte vi turen til det blev mørkt og kørte derefter hjem (kl. ca. 18.30). Middag i Bomaen kl 19. Det var regnvejr og koldt, så folk brød op tidligt. Til køjs kl 21.

 

Lørdag 5.

Vi blev vækket kl. 6.30 og fik Te/kaffe i Bomaen. Da det stadigvæk regnede byttede de om på køretur og klasseundervisning og vi fik 2 timers klasseundervisning om ”Animal behavior” inden vi spiste morgenmad. Fri til kl 14. Vi mødtes ved køretøjerne og gik i 2 timer derfra.

Til fods i savannen

Vi gik i en række med en bevæbnet Ranger først og sidst. Inden vi gik fik vi nogle håndsignaler, hvor det vigtigste en knyttet hånd betød Freeze. På turen stoppede vi og så på forskellige småting. Da vi var ved at komme ud af skoven til et stort åbent stykke, så rangerne et Næsehorn langt væk, vi stod og så på, medens det gik over det åbne stykke imod skoven noget ude til siden. Den kom vinkelret ind imod et spor langs skovkanten og rangerne sagde bagefter at der var 50% chance for at det ville dreje den anden vej, de mente ikke at det havde opdaget os. Imidlertid gik det hen imod os og vi trak os tilbage ind i skoven igen. Det fulgte ikke efter os,

vores telt
Inde i vores telt

så vi kunne fortsætte med at høre om de små ting f.eks en snylteplante og et kudo-kranium med flotte horn. Efter frokost kl. 14 havde vi fri til kl 16, hvor vi kørte tur til kl. 18. Kl. 19 spiste vi middag. Efter middag viste jeg billeder og film til Ellen, indtil vi gik til køjs kl. 22.

Søndag 6.

Vi stod op kl. 6 og kørte ud kl. 6.30. På denne tur kørte vi ud for at finde elefant og gepard og kom derfor til nye områder langt væk. Vi så et ret friskt gepardspor, men da vi (PJ) over radioen kort efter hørte om hanløven, som lå på et spor,

Hanløven
Hanløven hviler sig

blev vi bedt om at holde fast, hvorefter PJ kørte så hurtigt, som vejen gav mulighed for, op til 60 km/time. Da vi nåede frem var der kun den bil, som havde opdaget løven. De etiske regler her i parken siger at der kun må være 2 køretøjer nær på. Kort efter kørte denne og en anden kunne komme frem i forreste række. Efter ca. 15 min kom løvinden ud af græsset og legede lidt med hanløven inden han gik ind i græsset og hun lagde sig fuldt synligt ca. 4 m fra sporet.

Næsehorn med unge

Da vi kørte videre hørte jeg, at Dan i radioen talte om 1,5 af et eller

Næsehorn med unge

andet og vi kørte ud på et åbent område og holdt ved siden af Dan´s køretøj og havde god udsigt til et hvidt næsehorn og dets unge, som legede, diede og lagde sig til at sove.

Næsehorns faderen

På et tidspunkt kom der en stor han hen ad vejen og stoppede 5 meter bag vores køretøjer. Efter at den havde studeret os i nogen tid, lagde den sig på vejen. JP fortalte, at næsehornsmoderen havde givet ham besked om at holde sig på afstand. Efterhånden var det blevet tid til at køre hjem til morgenmad (kl. 9.30). Vi så hverken elefant eller gepard, men turen var en succes alligevel.   Fri indtil 12. Derefter klasseundervisning i astronomi: Forskellen på en stjerne og en planet – navnene på

Zebraer ved poolen

planeterne – sydkorset og den slags emner. Det sværeste var, at det var på engelsk. Kl 14 var der frokost. Efter frokost sad vi i solen ved swimmingpoolen og nød solen og så på zebraer der kom hen til en slikkesten (salt) ca. 15 m fra poolarealet. Kl.15.30 til 18 var vi på spor-tur, hvor vi skulle bestemme hvilke dyr der havde afsat sporene. Middag kl 18.30. Vi gik til køjs kl 23.

 

Mandag 7.

Vækning kl. 6. Vi kørte ud kl. 6.30 og kørte op til den nordlige ende af reservatet ved

Spindelvæv i disen

bjergene. Da vi startede var der tyk tåge, men da vi kom op på bjergenes udløbere, var der ingen tåge, men der var strålende

Spindelvæv i disen

solskin. Et andet køretøj fandt elefanterne (2 af 10) og efter at have været i venteposition kunne vi køre derhen. Dan var kommet først, men bakkede, så det første køretøj kunne komme væk. Derfor holdt vi på det bedste sted, da han kom tilbage, fordi vi kom til stedet før Dan kom igen.

Elefant i baggrunden

Først så vi kun 2 elefanter, men i løbet af den halve time vi var der, så vi i alt 6 elefanter (de fulgte os, da vi var ved at ”liste væk”). På vejen tilbage havde vi fuld sol (ingen tåge). Morgenmad kl. ca. 10. og klasseundervisning kl. 12. Vi lærte om ”Reptiler dvs. skildpadder, skællede reptiler (slanger, firben og lign) og krokodiller. Frokost fra kl. 14. Jeg sad i Bomaen og afsendte sidste uges beretning og oversatte den til engelsk indtil kl. 14.25. Kl. 16 kørte vi tur igen, vi kørte op imod det område, hvor vi så elefanterne. Vi kørte efter Dan på

Pause på dæmningen

et spor i nærheden af hvor Cheethaen var set for et par dage siden, da han var stoppet for at vise nogle slangespor. Dan havde da set en skorpion (ikke farlig) og kom med den på håndfladen til vores køretøj. Vi kørte videre og vi så en cheetha (gepard). Den var helt upåvirket af vores tilstedeværelse, den gik langs med vejen, som vi kørte på, krydsede vejen tæt foran vores køretøj og fortsatte langs med den på den anden side. På vejen hjem måtte vi køre bag efter et næsehorn (100m afstand), som gik på vejen over et længere stykke. Det var da blevet mørkt. Efter sydafrikansk lov må man ikke lyse på et dagaktivt dyr, men kun lade lyset feje over det. Derfor måtte vi køre med positionslys på, indtil det var drejet af

Flot eukalyptustræ

en sidevej. Da vi var kommet over dæmningen, registrerede jeg, at vi ikke kørte den sædvanlige vej til campen og vi endte da også på en picnicplads, hvor der var lavet grillmad til vores middag. Vi var hjemme i campen kl 21 efter et vellykket måltid, hvor jeg også fik majsgrød (Zambia: Enshima) med Redish (i Zambia fik jeg ikke prøvet det). Jeg gik til køjs kl. ca. 22.30 efter at have afsendt den engelske oversættelse af sidste uges beretning og skrevet beretning for i dag.

 

Tirsdag 8.

Vi vågnede kl. 6.05 (vækning kl. 7) og fik derfor tid til at tage et brusebad. Efter en kop kaffe/te mødtes vi ved køretøjerne kl. 7.30 og kørte på spor-tur. Denne gang kørte vi til

Spor i vejkanten

området ved den op dæmmede sø (med flodhesten) og prøvede at bestemme de spor, som Dan og PJ havde valgt. Allerede nu efter 3-4 ture med spor var det meget nemmere. Vi kan nu genkende Wildebeast, Impala, Stenbock, Diker, Giraf, Næsehorn, Løve, Hyæne og Cheta. Ind imellem vælger de spor, som vi ikke kender, så skal vi kun bestemme gruppen og at den er ukendt. Vi fik morgenmad, da vi kom tilbage. Klasseundervisning kl. 13. Dan gav forelæsning om frøer og tudser og vi spiste derefter frokost.

 

Skydeøvelse

Kl 15.30 kørte vi ud, vi skulle på skydeøvelse. Vi kørte et par km og kom til et sted hvor der var en ås, som kunne stoppe kulerne. Der blev sat en plade op på 8 m afstand og vi fik 3 skud hver med en 2.2 riffel. Målet var en sort flade Ø 11 cm med et 1cm hvid plet i midten. Efter en generel instruktion gik vi over sporet til Dan, som udleverede patroner en ad gangen.
Jeg ramte med første skud ca. 1 cm fra den hvide og 2-3 cm uden for den sorte flade med de sidste skud. Efter skydningen viste Dan, hvordan man gør hvis en løve angriber. første skud på 5 m afstand og de 2 næste på kortere afstand (det sidste fra 1 m). Alle skuddene lå indenfor 3 cm fra centrum. Derefter kørte vi hjem til campen. Middag kl. 18.30. Kl. 19.30 kørte vi ud på en nat-tur. Vi kørte ud til den opdæmmede sø og gik på frø- og tudsejagt der var 1000 han frøer eller tudser, som lavede koncert. Hver art havde sit kald. Dan og en anden Ranger soppede i det lave vand og fangede 3 arter, som vi sammen kiggede på, inden de blev sat tilbage. PJ var vagt og afsøgte området for flodhest og rovdyr. Vi var tilbage kl. 21. Jeg gik til køjs kl. 23.

Onsdag 9.

Vækning kl 6, men jeg var stået op. Kaffe/te og afgang på tur kl. 6.30. JP fortalte at morgenens emne var ”Cats”. Vi kom dog først til et sted med et køretøj fuldt af turister, de udpegede et næsehorn i et buskads, inden de kørte. Derfor kunne JP advisere Dan, som kom straks efter. Det viste sig, at der var 2 næsehorn: Et Hvidt næsehorn og et Sort næsehorn, begge hanner. Efter kort tid begyndte de at gå parallelt med sporet også i mere åben underskov. Derfra kørte vi ret hurtigt op til den store vej og ad vejen op imod de to lodges.

2 geparter

Her holdt der et køretøj med turister på et spor ved en flok Gnuer, men vi kunne fra vejen se, at der også var 2 cheta´er (geparter). Da turisterne kørte, kunne vi tage deres plads. De 2 cheta´er var brødre. De lagde sig i det høje græs, så vi kun kunne se hovedet, men vi havde tid til at vente og efter nogen tid (15-20 min.). begyndte de at gå langs sporet, medens vi
fulgte. De kom nærmere og nærmere og

2 brødre krydser sporet

krydsede til sidst sporet ret tæt på køretøjerne. Det var tydeligt at de var i ”comfort zone” (når de vilde dyr ikke er forstyrret af vores tilstedeværelse). På dette tidspunkt kom der et køretøj med turister og vi (JP og Dan) kørte videre. Vi kørte på den store vej som var en offentlig vej og passerede hanløven og en hunløven uden at stoppe helt. Hunløven har unger i skjul og må derfor

Gepard i græsset

ikke forstyrres. Når ungerne kommer frem, er hun ikke fredet længere. Lidt længere fremme så vi den anden hunløve, og der kunne vi stoppe. Den lå ca. 50 m fra vejen og lod sig ikke forstyrre af os (i køretøjer). Vi kørte dernæst ind i Golf- Resort og besøgte en butik, som dog kun havde slik, is og toiletartikler. Derfra kørte vi tilbage til vores Camp ad den samme rute, som vi var kommet ad den første dag. Morgenmad kl. 9.30 og fri til kl. 13. Derefter klasseundervisning til kl 14. JP fortalte om insekter mv. stærkt simplificeret. Vi skal vide noget om insekter, edderkopper/skorpioner og tusindben. Om insekterne skal vi kende dem, som udvikler sig uden at skifte form, via et nymfestadium og dem hvor en larve forpupper sig og bliver til det voksne insekt. Om edderkopper skal vi vide at der er jagtedderkopper og edderkopper med spind. Om skorpioner ved vi, at der er ret ugiftige med store klosakse og de giftige som har små klosakse, men en tyk hale. Kl. 14.15 var der frokost ved swimmingpoolen. Kl 15 mødtes vi ved køretøjerne og kørte ud til en

Sporing
Sporingseksamen

spor-eksamen. På en strækning af et spor markerede Dan og JP er antal spor og vi skulle i mindre hold (dog uden at snakke sammen) komme med et bud på hvilket dyr som havde sat/efterladt disse spor. Efter 17 spor var det ved at blive mørkt og vi kørte hjem til middag. De 2 som havde flest rigtige havde 13 og 12 rigtige (jeg havde 11 rigtige). Efter middagen sad vi og snakkede, det var så

I Bomaen

varmt at vi sad i kortærmede bluser og skjorter. Det var en stor forskel i forhold til den første uge. Da de andre var gået, fortsatte jeg på Pc-en. Jeg oversatte ugen indtil nu til engelsk med Google-translate og gennemgik teksten for fejl. Dan sad ved baren (lukket) og forberedte sig og skrev E-mail til sin mor. WiFi var god, så jeg sendte sidste uges rapport til Dan. Dan fulgte mig til mit telt (hytte) og jeg gik til køjs kl. 23.

 

Torsdag 10

Jeg stod op kl 5.45 og der var vækning kl. 6. Kl 6.30 – 7 var der klasseundervisning om træer, funktion af rødder, stamme, grene og blade. Det var stærkt simplificeret i forhold til teksten

På gåtur i bushen

i bogen. Derefter gik vi en fodtur på 2 timer, hvor vi endte på den Picnick-plads, hvor vi var forleden aften. Undervejs så vi på træer og fik forklaret deres egenskaber og brugs-formål. Dan fortalte også deres latinske navne, men dem forventes vi ikke at huske.

Morgenmad i bushen

Efter morgenmaden, som var flyttet derud, kørte vi tilbage til campen i vores køretøjer, som nogen havde kørt derud. Tilbage kl 10. Indtil kl 12 sad jeg i klasseværelset med udsigt til et vandhul og sorterede billeder og filmklip (jeg slettede de dårlige). Derefter forelæsning om fugle Kl 12-13. Kl 14 var der frokost ved Svimmingpoolen og jeg tog en svømmetur bagefter. Kl 15.30 kørte vi på fugletur. I vores bil havde vi 4 fuglebøger og skulle finde frem til navnet på nogle fugle, som PJ udpegede. Vi navngav 20 fugle og sluttede ved flodhestens bassin. Vi havde 3 finner i vores bil og de var bedst til at finde fuglene i bogen.

Død giraf

På vejen tilbage besøgte vi et girafkadaver, som havde ligget der ca. 2 mdr. Der var kun skind og ben tilbage. Vi var hjemme kl. 18. Middag kl.19.30 og vi sad og snakkede til kl. ca. da jeg var færdig med dagens rapport blev jeg også eskorteret til mit telt. Jeg satte mig til at læse e-bog i sengen og faldt i søvn. Vågnede kl 24 med lyset tændt og Pc på maven. Faldt hurtigt i søvn igen.

 

Fredag 11.

I dag skal vi på en særlig udflugt, derfor er der ikke vækning men morgenmad allerede kl. 7.30. Jeg vågnede kl 6.50 og tog et brusebad. Når der kun er en halv time til afgang (kl.6.30) er der ikke tid til det. Jeg gik derefter over i Bomaen, hvor de andre dukkede op efterhånden. Efter morgenmaden kørte vi ud af Entabeni reservatet og over til et ”Rescue

1 hvid og 1 rescued løve

and Kulture Reservation” hvor vi først så 3 hvide løver, som alle havde været kæledyr, da de var små. Sammen med dem var der løver med normalfarver, som også var blevet “rescued” fra at være

Voldgrav

kæledyr. Bagefter kørte vi til et indelukke med vilde afrikanske hunde, som vi dog ikke så (Rangerne kunne se dem). Vi fortsatte til et stort indelukke, som vi kørte rundt i ca. 1 time uden at se de 40-50 bøfler, som var

Souvenir butik

derinde. Vi sluttede i en souvenir-butik hvor der blev købt meget. Vi var tilbage ved campen kl. ca. 12. frokost kl. 14 ved svømmebassinet. Vi kørte ud igen kl. 15.30 og emnet var ”survival” (på et lavt niveau). Vi fik at vide at man ved kombinationen en stamme, som var brugt til at gnubbe mudder af, og dyrestier, som løb sammen, kunne finde et vandhul. Senere fik vi fortalt, at man kunne spise de frugter, som aber spiser (men ikke nødvendigvis bavianens føde). JP viste at man kunne afprøve, om et bær var giftigt ved at gnide saft på håndledet og i mundvigen. Hvis det ikke gav reaktioner kunne man starte med at spise ganske lidt. Så fik vi at vide at flodheste og zebra gødning var godt til optænding. JP havde to små flasker (glycerin og kaliumpermanganat), når de 2 væsker blev hældt på en klump gødning, blussede den op. senere stoppede vi og skulle tænde bål ved hjælp af en magnesium stick. Mads prøvede i lang tid og fik til sidst en flamme, som blev fanget på film (men den gik ud). Derefter kørte vi tilbage til Campen og spiste middag. Aftenturen den aften var aflyst på grund af dårligt vejr (vejrudsigt torden og regn). Jeg læste i sengen, men var stablet op med puder så jeg ikke faldt i søvn. Jeg lagde mig til at sove kl. 23.

Lørdag 12.

Jeg stod op kl. 5.55 og vi gik ud kl 7. I dag var gruppen delt. De 3 finner var på ”Mountain-climbing” med Dan og vi andre gik i bushen med en ranger Ed i spidsen og JP bagest. Denne

På gåtur i bushen

gang gik vi på de åbne sletter nord for campen. Ed lagde vægt på andre ting end de andre, som vi havde gået med. Vi prøvede, hvor tæt vi kunne snige os på en hjord af gnuer og senere på en lille gruppe zebraer. Det er svært at snige for en gruppe på 10 personer i gåsegang, men vi forstod principperne. Vi kiggede også på planter og træer, som vi passerede. Vi gik i 1230 m højde, 4,2 km og med en hastighed på 3,8-4,1 km/tim. (jeg brugte tracking funktionerne på mit videocamera for første gang). Tilbage kl ca. 10. Undervisning kl 13 i klasseværelset. I dag geologi. JP fortalte, om hvordan bjerget her i nærheden var opstået for 2 milliarder år siden (inden der var dyr og planter) ved sedimentering i en 5 km dyb sø, som var opstået i en gravsænkning. Senere var både omgivelserne og toppen af sedimenterne ned-eroderet og de sammenpressede sedimenter (sandsten) havde hævet sig til der 400 m høje bjerg.

Elefant ved sporet

Efter frokost kørte vi ud kl. 16. vi kørte op til Mountain view lodgen og så der i nærheden 6 elefanter. Vi havde i længere tid 2 af dem kun ca. 10 m fra køretøjet. Senere gik den ene over sporet foran os og kort efter kunne vi se 1 til højre 2 ret frem og 3 til venstre. Vi bakkede da væk og gjorde plads for Dan´s køretøj og kørte væk så nogle andre kunne (måtte) komme i nærheden. Vi kørte derefter igennem et åbent område og ledte efter en af løverne som var set der. Da vi kørte langs en sø så vi 3 flodheste i vandet. JP fik derefter en melding om løven og vi kørte op på den store landevej, som den gik på (imod os) da vi havde passeret den og vendt vognen fulgte vi den ca. 3 km/tim. Da Dan dukkede op kørte vi hjem delvis i mørke. JP stoppede ved et næsehorn og fortalte, at det var den løvinde som havde haft unger (de måtte være døde) – hun var nu i løbetid. Hjemme kl 18.30. Halv tur var 17 km 229 m ned og 102 m op (på vejen hjem løb kameraet tør for strøm). Middag kl 19.30 Efter middag kørte vi ud på en nattetur. JP var syg så vi kørte med Ed. Først kørte vi ad et spor, hvor der var små lysende prikker, når han lyste med den håndholdte projektør, som viste sig at være øjnene på en lille edderkop. Ed havde en afslappet holdning til at lyse på dyrene, han sagde at det var uetisk, men at han gjorde det for vores skyld (det syntes vi ikke var i orden). Endvidere sagde han, at han følte, at det var en kappestrid imellem rangerne, om hvem der så flest dyr. Vi så flere smådyr, hvor han efter min mening lyste for meget på de enkelte dyr. Vi så sivelkat, springhare og zebraer. Noget senere kørte vi langs den sø, som lå ved det sted hvor Ed og Vagn (en 4. ranger) havde set cheetaen, dagen før vi kom. Der stoppede han og lyste på den modsatte bred, hvor nogle impalaer drak vand fra søen. Ed opdagede nogle grønne øjne oppe på klippeåsen og de bevægede sig langsomt nedad. Ed sagde, at de grønne øjne var leopard. Vi sad der i over en time og Ed sagde flere gange, at han mente af nat-ture skulle starte ved midnat. Hjemme sent og gik til køjs kl 23.

Søndag 13.

Jeg vågnede inden kl. 6 og gik i Bomaen. Kl 9 var der morgenmad og vi skulle køre kl. 10.30. Vi skulle op på bjerget i dag og kørte op imod det sted, hvor vi så elefanterne i går. Kort inden kom vi til et sted, hvor der var 10 elefanter i en eng med højt græs. Dan holdt på en vej ved 4 af elefanterne og vi kørte ind på et parallelt spor til den anden ende af

Elefant på sporet

elefantflokken (6 elefanter). Vi blev der i over en halv time, fordi 2 elefanter blokerede sporet, da vi skulle til at køre. På mit kamera kan jeg ikke zoome, så fra det bageste sæde fik jeg kun nogle få billeder, men jeg fik oplevelsen. Kl. ca. 13.10 begyndte vi at køre op af et meget stejlt spor igennem en Vformet kløft. Vejen var så ujævn (bølget), at bunden af køretøjerne slog imod den betonstøbte vejbane en del gange. Efter ca. 400 m stigning kom vi op på en fladere grusvej og steg yderligere 100 m op en P-plads med 5 min gang til en udsigtsplads. Vi kørte ca. 27 km og 500 m op.

Vi var der kl 14. Efter at have fotograferet udsigten og hinanden kørte vi ned på en

Oppe på toppen

picnicplads oppe på bjerget og spiste frokost (alt medbragt fra campen). Da vi ville køre, viste det sig at et baghjul var punkteret, men det blev hurtigt skiftet. Rangerne er vant til det. Derefter kørte vi ned igen og det stejle stykke så stejlere ud, når man kørte nedad. Vi kørte hjem og nåede campen kl. ca. 18. Middag kl. 19.00. Efter middag kørte vi ud igen. Da vi skulle

Den stejle vej (nedad)

køre, viste det sig, at reservehjulet også var blevet fladt, det blev skiftet på ca. 10 min. Vi blev kørt til Picnic-pladsen, hvor Rangerne efterlod os i 1 time uden lys (vi havde fået en stavlygte og en uhf-radio for emergency). Vi måtte ikke tale sammen, men sad bare på bænkene og lyttede. Rangerne mente at vores fantasi ville spille os puds, men vi var enige om (bagefter), at vi kun mistede føling med tiden. Rangerne sad i køretøjerne nogle hundrede m. borte. Vi var tilbage kl. ca. 22 og jeg gik til køjs kl.23.

Mandag 14.

Ingen vækning, men jeg stod op kl. 6. Jeg sad og repeterede de emner, som vi havde haft og skrev sammenfattende noter (vi må ikke medbringe bøger eller noter til eksamen, men det er for mig en god måde at repetere på). Kl. 9 var der morgenmad og kl. 10.30 startede vi eksamen. Det var multiple choice opgaver, fordi Lisbeth (lærer) havde fortalt dem, hvor svært det ville blive at rette opgaverne, når engelsk ikke var hovedsproget for nogen af os, Vi fik udleveret 20 spørgsmål med hver 3-4 svar. Jeg syntes at det var rimelig let at krydse af, men vi har endnu ikke fået resultatet. Kl 14 var der frokost og kl 15.30 kørte vi ud på tur. Jeg prøvede at køre i tracker-sædet foran på

Næsehorn

køretøjet, efter at vi havde gjort holdt på JP´s favoritsted på en dæmning med en opdæmmet sø på den ene side og en flot udsigt med bjergene i baggrunden og et græs og buskland i forgrunden og fik optaget en lang film af sporet igennem forskellige landskabstyper. Lidt senere stoppede vi ved nogle spor, som enten var leopard eller hunløve. Vi var netop startet igen, da vi ude på en tilsvarende dæmning så hanløven ligge og slappe af i skyggen af en busk. Vi kørte forsigtig nærmere indtil ca. 20 meters afstand. Lidt senere kom Dans køretøj og holdt ved siden af os. Løven lå med hovedet væk fra os. Derfor bakkede JP tilbage til det spor, som vi var kommet ad og fortsatte rundt om et lavtliggende område, indtil vi kunne køre ind på dæmningen fra den anden ende, vi kørte langsomt frem imod løven til afstanden var ca. 15 m og holdt der delvis uden for sporet, så løven let kunne komme ud i begge ender, hvis den ville. Ca. 1,5 time efter vores ankomst til løven rejste løven sig op og brølede i 2 omgange. Da det var ved at blive mørkt, ”trak” vi os tilbage og kørte hjem til campen. Kl var da ca. 18.30. Kl. 19.30 var der festmiddag, hvorunder vi fik vores eksamensresultater og et diplom. Jeg fik en score på 90 %, Lisbeth fik 95 % og Henrik fik 100 %. Festmåltidet sluttede med at personalet dansede for os og vi dansede med dem. Jeg gik over kl ca. 21.30 og læste til kl 23.

Tirsdag 15.

Jeg stod op kl 5,45 og tog brusebad, kl. 6.30 var der vækning og kl 7 kørte vi ud på tur. Vi så 2 Sekretærfugle i toppen af et træ. JP sagde at det var usædvanligt, normalt gik de på jorden. Lidt senere så vi en stor flok Zebraer og de 2 Næsehorn med ungen. Vi kørte videre og så de samme spor, som i går, men et der var bedre og JP blev overbevist om (en bog), at det var en hunløve. Vi kørte derefter hjemad og stoppede på dæmningen ved flodhesten og fik kaffe/te. Da vi kom tilbage til campen, var der morgenmad. Bagefter gik Ellen og jeg til vores telt og pakkede vores kufferter. Derefter gik vi til kiosken/receptionen og betalte regninger.

Rangernes hus og Reseptionen

Der viste det sig, at vi skulle betale 75 rand i kommuneskat. Det syntes jeg, at de kunne have opkrævet tidligere, da vi havde alle vores Rand. På dette tidspunkt havde mange brugt deres Rand, så vi måtte betale via en ustabil internetforbindelse. Kl 12 kom bussen og jeg gik op i den og skrev på PC-en. Vi kørte kl 13 og ankom til Lufthavnen i Johannesborg kl. ca. 16. Jeg vejede ind sammen med Ellen, hun havde 18 kg og jeg havde 24,3 kg. Da grænsen er 23 kg, var det en god beslutning. Vi kom igennem security med lidt besvær, jeg havde glemt at tømme min thermoflaske, men det kunne gøres lige udenfor. Også her skulle jeg tage støvlerne af. Vi satte os i nærheden af gate A6 og skulle være i gate A16 kl. 18. Vi (8 pers) passede på hinandens håndbagage, medens vi på skift gik rundt og shoppede. Vi gik ud til gaten og kom afsted til tiden. Vi skulle flyve i 11 timer. Jeg så en ny film American Sniper og læste noget E-bog. Kl. ca. 24 satte jeg mig til at sove, medens jeg hørte Jules Vernes ”10.000 fantoms under the sea” som lydbog.

Onsdag 16.

Jeg vågnede kl. ca. 4 (londontid) flyet ankom planmæssigt kl 5.25 (londontid). Jeg så det meste af Disney-filmen ”Cars”. I London skulle vi fra Heathrow-Terminal C til Terminal A og derefter fra GateA10a til flyet med en bus (den kørte med kontrollerede passagerer direkte til trappen op i flyet). Vi fløj kl.7 (londontid) og ankom kl ca. 9.40 (dansk tid). Ellen ville gerne flyve med Norwegian til Ålborg, men de havde ikke en bemandet salgsskranke i lufthavnen, så Ellen besluttede sig for DSB 1ste. Dette lille mellemspil gjorde, at vi først kom til bagagebåndet, da alle de andre var gået, så vi ikke fik sagt farvel.

I toget hjem

Jeg fulgtes med Ellen til Kbh. H. Jeg tog derefter med toget til Jyderup og bus til Havnsø. Her havde jeg over 2,5 timers ventetid på færgen, men jeg satte mig i sejlklubbens hus (Hvor jeg som medlem har nøgle). Om eftermiddagen på hverdage er der 4 timer imellem afgangene. Jeg var hjemme kl. ca. 18.