KAJAKTUR 7-8 okt. 2006

Lørdag 7.

Billedserie: Torben i dønninger.

Jeg var ude at sejle med Torben, Birgit skulle holde kursus på skolen for de andre lærere.

Da jeg gik ned af skråningen ned imod kirken, så jeg at borgmesterens kutter var brandskadet, der var også megen plads på pontonbroen med de større både. Efter at vi havde brugt tid på at indstille ror pedalerne, startede vi kl. 10.30.

Torben havde glemt sin redningsvest hjemme, så han gik i land ved børnehjemmet.

Vi sejlede ud imod fyret. Der var kun lidt grødis de første par km. Derefter var der helt åbent vand efterhånden som vi kom derud blev der højere bølger dog kun dønninger og toppet sø (reflekterede dønninger). Da vi passerede imellem fyret og Monte Cristo var der meget toppet sø, men Torben udtalte at han ikke havde noget problem med det, han følte sig sikker i Prijon Yukon kajakken. Vi sejlede udefter for at gøre det lettere at sejle og sejlede ca. 100 m fra kysten hen til det sted, hvor jeg lå i lejr med Pia i begyndelsen af august (ca. 2,25 km nord vest for fyret), vi kom dertil ved lavvande men som tidligere var der helt roligt vand i kanalen. Vi spiste frokost ved lejrpladsen. På vejen hjem sejlede vi længere ude og var helt fri for den toppede sø. I havnen kl 15.45.

Kl ca 18.30 kom jeg til Torben og Birgit til middag..

Søndag 8.

Jeg sejlede med Ilka. Der var ingen is og vi sejlede til højre udenfor fjorden. Dønningerne var mindre end lørdag. Det var dog tilstrækkeligt for Ilka. Da vi efter vigen ved vandsøens udløb kom til den lille dal som ligger lige øst for Sømandsfjeld, foreslog jeg, at vi gik i land.

Landgangs stedet

Kysten er der ret stejl, men med en trappestruktur. Det er vigtigt når vi sejler heroppe, at vi også kan komme iland hvor terrænet er lidt vanskeligere. Der var en smal kløft som starter nede i vandet og går skråt op med ca. 15 grader. Jeg har landet der før. Da jeg var lå og ventede på den rigtige bølge var der en isskodse, som væltede min kajak. Jeg kom hurtigt ud af kajakken og vinkede til Ilka, at hun skulle holde sig lidt ude – fri af kysten. Jeg kom nemt i land med min kajak og da den var sikret, kunne jeg tage imod Ilkas kajak og trække den op på en hylde fri af vandet. Da det var stigende vande lagde vi kajakkerne op på en hylde ca. 4 m højere oppe. Der spiste vi frokost. Bagefter gik vi op i dalen.

Inden afgang

Da vi skulle af sted var vandet steget en lille meter og den hylde hvor Ilkas kajak var blevet landet var tør halvdelen af tiden og var under en halv meter vand ved de største dønninger. Derfor måtte Ilka sætte sig i kajakken med stævnen (og benene) stejlt opad. De største dønninger nåede næsten op til cockpitter og ved en sådan dønning skubbede jeg hende kraftigt udefter. Selv bar jeg min kajak ned på hylden, jeg holdt den fast når vandet var over hylden og smuttede ombord på et tidspunkt hvor hylden var tør. Ved den næste store bølge skubbede jeg mig ud i dønningen, da den begyndte at trække sig tilbage. Fordi jeg har en 6 mm våddragt med ærmer betyder det intet at jeg ”går i vandet”, jeg tømte støvlerne inden vi skulle gå tur, det var det hele. Når jeg sejler kajak bliver jeg ofte våd i dragten af sved alligevel.

Da vi kom hen i fjordmundingen blev bølgerne mindre (som lørdag) vi var hjemme i havnen kl. 15.30